Kraniosakral-Klinikken så dagens lys i 2004 i Lotus Energi Center i Frederikssund.

I 2008 flyttede jeg klinikken til min hjemadresse i Lyngerup, og i starten af 2022 flyttede jeg til Skibby, hvor jeg også har klinik nu.

Jeg er uddannet hos Trine Rosenberg/KST-Akademiet i Silkeborg samt den erfarne kraniosakral-terapeut Inger Dantoft i Frederikssund.

Det er udelukkende den nænsomme og virkningsfulde behandlingsform kraniosakral-terapi, som jeg benytter mig af. Jeg har valgt kun at beskæftige mig med og dygtiggøre mig i denne ene behandlingsform, da den er yderst effektiv og alsidig, og det sikrer, at jeg ikke blander forskellige behandlingsformer.

Dog har jeg for nylig taget en uddannelse i nerverefleksologi, der bruges som et diagnosticerings- og støtteværktøj.

En behandling varer cirka en time for voksne og større børn og cirka en halv time for mindre børn. De helt små børn kan sjældent holde til mere end 15-20 minutter. Der skal typisk gå 10 til 14 dage mellem hver behandling.

Jeg behandler blandt andet problemer som muskelspændinger, uro, stress, træthed, migræne, hovedpine, skævheder, piskesmæld, kæbespændinger, ryg-, nakke- og skulderproblemer. Desuden behandler jeg børn for maveproblemer, søvnproblemer, hyperaktivitet, øreproblemer, generel utilfredshed m.m.

Det er dog kun et lille udpluk af alle de problemer, som jeg kan hjælpe med, så ring under alle omstændigheder og lad os tale om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Uddannelser: KST I + II, Ret ryg og nakke I + II, Børn og KST, Organmassage, Nerverefleksologi.

Jeg er medlem af Kraniosakral-foreningen.

Med venlig hilsen

René Salqvist

 

 

Forside