Den mere tekniske side af kranio-sakral-terapi:
Kranio-sakral-systemet
Kranio-sakral-systemet udgøres af knoglerne i kraniet, rygsøjlen og korsbenet (sacrum), de membraner, der holder hjernen på plads i forhold til disse knogler samt hjernevæsken (cerebrospinalvæsken), der cirkulerer omkring hjernen og centralnervesystemet. Inden i de ovennævnte knogler er centralnervesystemet. Det består af hjernen, rygmarven og rygmarvsnerverne. Centralnervesystemet svarer til kroppens computer. Uden om disse meget følsomme dele er der hjernevæske (cerebrospinalvæske), membraner, bindevæv og muskler.
Kranio-sakral-terapi forbedrer funktionen af kranio-sakral-systemet. Kranio-sakral-systemet støtter hjernen og rygmarvens nerver og holder dem på plads. Hjernevæsken virker som en støddæmper for hjernen og skal kunne cirkulere og pulsere frit. Kranio-sakral-terapi kan afhjælpe dysfunktioner i nervesystemet og forbedre blodtilførslen til hjernen.
En kranio-sakral-terapi-behandlings positive virkning opnås ved, at den frigør spændinger i leddene imellem knoglerne, afspænder de stærke membraner, som holder hjernen på plads, forbedrer såvel hjernevæskens og blodets cirkulation, afslappe muskler og led samt mindske kroppens stressreaktioner.
Kranio-sakral-terapiens baggrund
Kranio-sakral-pulsen
blev opdaget af en amerikansk læge ved navn William Southerland i begyndelsen af
1900-tallet.
Det blev hurtigt en del af lægeuddannelsen i de osteopatiske skoler. (Osteopatiske læger
har en almindelig lægeuddannelse, men derudover lærer de en blid form for manipulation
af ryg, nakke osv.). Men som årtierne gik, blev disse teknikker mindre brugt. Det
kunne simpelthen ikke betale sig økonomisk for en læge at afsætte en hel time til KST-behandling,
og lægerne benyttede sig oftere og oftere af recepter og operationer.
I
1969 genopdagede dr. John Upledger, USA, under en rygmarvsoperation, at der var en puls i
den membran, der dækker en del af rygmarven nær overgangen til kraniet. Rytmen var
mellem 6-12 i minuttet og fulgte hverken åndedrættet eller hjerteslaget.
Dr. Upledger opdagede desuden, at kranio-sakral-pulsen ikke altid er symmetrisk.
Det
er en ret ny (gen)opdagelse, at kraniet har sin egen puls.
Dr.
Upledger fandt i italienske lærebøger, at kraniets knogler betragtes som et fleksibelt
system. Knoglesømmene er ikke forbenede og ubevægelige, men passer nøjagtigt ind i
hinanden. Imellem sømmene er der bindevævshinder og blodårer.
I 1972 efter tre års videnskabelig forskning i KST med både mikro-anatomiske undersøgelser med elektronmikroskoper og kliniske undersøgelser besluttede dr. John Upledger at undervise i teknikkerne, for første gang til folk, som ikke var lægeuddannede. Siden blev KST til den hurtigst voksende kropsterapi i USA og er ved at være det i Europa også.
Børn slår ofte hovedet, og derfor er der forældre i USA, som tager deres børn til KST, selvom de ikke ser ud til at fejle noget, da det er bedre at forebygge end at reparere.
Kranio-sakral-terapi
Ved
at placere hænderne let på kraniet er det muligt at opleve en svag bevægelse; kranio-sakral-rytmen.
Den kaldes også kranio-sakral-pulsen, og den strækker sig fra kraniet til rygsøjlens
nederste sammenvoksede hvirvler, korsbenet (sacrum).
De
rytmiske bevægelser udspringer fra hjernens indre, hvor den væske, som hjernen og
rygmarven flyder i (cerebrospinalvæsken), produceres.
Knoglesømmene
kan være fastlåste i den ene side af hovedet, og denne uregelmæssighed forplanter sig
til rygsøjlen og videre ud i kroppen. Man har konstateret, at dette kan give sig udtryk i
migræne og andre former for hovedsmerter, kæbeproblemer og rygsmerter.
Andre funktionsforstyrrelser i kraniepulsen kan opstå ved bl.a. fødselsskader, slag mod hovedet, rygsøjlen eller andre dele af kroppen. Pulsen kan også påvirkes af akutte eller kroniske betændelsestilstande.
Ønsker du at vide mere om kranio-sakral-terapi, kan du ringe eller skrive efter en brochure herom.
